Helm

På denne side finder du et udvalg af vores egne produkter, designet af Helm i samarbejde med nogle af vores leverandører. Her finder du blandt andet en praktisk mulepose til hverdagens indkøb. En praktisk paraply, så du er godt klædt på til de regnfulde måneder. Eller hvad med en praktisk taskeholder, der passer perfekt til alle dine yndlingstasker? Du finder det lige her.
Helm shoppingnet
H42 x B45 x D7 cm
Helm shoppingnet
H42 x B45 x D7 cm
Helm mulepose
H49 x B46 x D2 cm
Helm mulepose
H49 x B46 x D2 cm
Viser 19 ud af 19 produkter

En familieejet virksomhed siden 1812

Helm er en familieejet og -drevet butikskæde med 12 fysiske butikker samt webshoppen helm.nu. Butikkerne og webshoppen fører et stort sortiment af tasker, kufferter og accessories til kvinder, mænd, børn og unge. Vi samarbejder med en bred vifte af anerkendte danske og internationale brands og fører dermed tasker og tilbehør i mange forskellige looks og prisklasser.
Helm er kendt og værdsat for værdier som troværdighed, venlighed, faglighed, god service og nærhed til den enkelte kunde. Vi sætter en ære i at give kunden en god oplevelse, og vi bruger gerne tiden på at hjælpe med at finde det helt rigtige produkt til dig selv eller den, du vil glæde med en gave.

Helms kompetencer rækker vidt


Skoletasker er et område, vi har særlig kompetence i, og Helm fører et af landets bredeste udvalg af tasker til børnehave, skole eller ungdomsuddannelse. Vi har også et bredt sortiment af tasker til hverdag, job, fritid og fest.
Kufferter og rejsetasker er endnu et område, som vi er eksperter i – kom ind og lad os vejlede dig forud for din næste rejse!

8. generation af Helm-familien


Det er i dag 8. generation af Helm-familien, Henrik og Martin Helm, som står i spidsen for virksomheden.
Historien om Helms familievirksomhed med rødder i Holstebro går flere hundrede år tilbage. I slutningen af 1700-tallet havde Jørgen Helm et garveri, som i 1812 flyttede til Nørregade 31 i Holstebro. I 1873 suppleredes garveriet med en butik, hvor man solgte remme og seletøj. Efter 2. Verdenskrig ændredes sortimentet til noget lignende det, vi fører i dag, med tasker, handsker og kufferter – gennem alle årene har Helm i generation efter generation bevaret en dyb respekt for skindhåndværket.

Helms butikker


I løbet af de seneste årtier har den ene butik i Holstebro fået følgeskab af 10 andre butikker med placering i Jylland, og webshoppen helm.nu kom til i 2009. På baggrund af Helms lange historie, vores faglighed og utallige tilfredse kunder gennem tiden kan vi med stolthed og ærlighed sige, at vi har noget at ha’ det i!