Tabt ud af lommen eller faldet ud af tasken? Mange af os har prøvet at miste et par gode læderhandsker eller vanter - det er vanvittigt irriterende. Desværre kan vi ikke hjælpe dig med at holde vanterne i lommen, men når det kommer til behandling af læderhandsker, så står vi klar. Der er to nemme måder at holde liv i lufferne.
Første metode - Pleje før brugHandsker er din bedste ven, når det kolde og våde vintervejr er over os, og hjælper dig med at holde fingrene varme og tørre. Det betyder, at skindet på handskerne bliver udsat for lidt af hvert og derfor har brug for god pleje mindst to gange om året. Læderbalsam for ikke at udtørre, og imprægnering for at beskytte overfladen mod snavs og fugt. Det er aldrig for sent at begynde at pleje sine læderhandsker eller luffer. Du gør følgende:
1. Med en tør klud eller svamp påfører du et tyndt lag
læderbalsam og masserer det ind i skindet. Lad gerne handskerne tørre til næste dag. Er handskerne meget udtørrede, kan du med fordel give det en ekstra omgang læderbalsam.
2. Imprægner handskerne ved at holde
imprægneringssprayen 30-40 cm fra handsken og lad den efterfølgende ligge fladt og tørre. Gentag efter plejemidlets instruktioner.
Anden metode - Vask dine læderhandskerEr handskerne allerede godt og grundigt beskidte, kan man også gå skridtet videre og vaske dem. Det gør du ved at gøre følgende:
1. Tag handskerne på og vask dem forsigtigt i en balje med lunkent vand med sæbespåner.
2. Vask handsker i forskellig farver hver for sig!
3. Skyl derefter handskerne grundigt i rent, lunkent vand - så sæberesterne bliver vasket ud.
4. Pres nænsomt det overskydende vand ud af læderet - begynd med fingerspidserne.
5. Massér handskerne tilbage i den oprindelige pasform.
6. Hæng handskerne til tørre (væk fra sollys og direkte varme) - men hold dig fra klemmer og lignende ophæng da de efterlader mærker.