8 tips til at pakke en perfekt håndbagage

1. Håndbagage, kuffert eller taske?

1. Håndbagage, kuffert eller taske?  

Tjek inden du rejser, hvad du må have med ombord, der kan være flere eller færre begrænsninger hos de forskellige flyselskaber. Hos de fleste ses det dog at der må medbringes en kabinekuffert og en ’personal item’. Alternativt til kabinekufferten kan være en weekendtaske eller rejsetaske. Til personal item er der et hav af muligheder indenfor tasker som kan skubbes ind under sædet foran. Er du den mere praktiske type kan du vælge en rygsæk eller sportstaske, men en god skuldertaske klarer også snild jobbet. Hvis der er begrænsninger på mål for din personal item kan du med fordel vælge en mindre håndtaske. En computertaske eller laptop sleeve er også god ide hvis du f. eks er på forretningsrejse. Husk at hænge et kuffertmærke, med dine oplysninger, på.

2. Tag dine værdigenstande med i håndbagagen


Smykker, laptop, kamera, vigtige papir og andre værdigenstande må gerne medbringes i kabinekufferten, hvis du rejser med sådan en. Det er den bedste måde du kan gardere dig i mod at miste dem. Din øvrige bagage er du ikke selv herre over når det først er checket ind og dine ejendele kan være lidt mere udsat i en rygsæk i forhold til tyveri.  

3. Et stort tørklæde og uldsokker


Ingen gider starte rejsen med en forkølelse. Så husk for at pakke et tørklæde og et par strømper ned i din håndbagage. Der bliver som regel skruet op for airconditionen med det samme flyet er i luften, selv om det føles som en sauna lige når man boarder. Rejs i bløde bukser og en behagelig trøje og pak dig så ind i tørklæde og strømper og turen kan nydes.  

4. ”Computeren skal over i sin egen bakke”


Vi kan umuligt være de eneste der har stået ved security check i lufthavnen, og blevet bedt om at pakke genstande fra håndbagagen op. Sørger for at ligge de genstande der skal checkes ind separat, et samlet sted så er det nemlig nemt at hive frem. Rejser du med både kabinekuffert og rygsæk, så læg det hele i rygsækken hjemmefra, så det er hurtigt at få op på båndet også kan du pakke det ned i kabinekufferten når du er igennem sikkerhedskontrollen.  

5. Har du tænkt på skifte tøj?


Rejser du fra et klima til et andet, er det altså dejligt at have skiftetøj med. Slå ventetiden, på ind checkede bagage, ihjel med et besøg på toilettet for at skifte tøj. Der er intet værre end at komme ud i en varm bus eller taxa iført lange bukser. Og på de lange rejser kan et par klipklapper og shorts være en redning når man traver frem og tilbage i forskellige lufthavne. Og som bonus kan skiftetøjet fungere som blødt underlag i din kabinekuffert.  

6. Skal vi spille yatsy?


En flyvetur kan føles rigtig lang, medmindre du kan få mange timer til at gå med at kigge på skyer eller stjerner så pak underholdning i din håndbagage. En bog, blade, et spil kort, yatsy eller kryds og tværs. Skal du mellem lande kan du med fordel dele dine ting op i kabinekufferten og tasken også ombytte det i lufthavnen.

7. ”Må jeg bede om chipsene?”


Husk altid at pakke godt med snacks til din rejse, kort eller lang, vi ved alle at har du ikke noget med så får du lyst til det. Plus, der er en del penge at spare ved ikke at købe det ombord på flyet. Nødder, kiks, slik eller chips, sørger for at pakke dine snacks fornuftigt hjemmefra, så du ikke har sat dig godt til rette også ligger de i kabinekufferten i skabet over dig. Læg dem i tasken du har under sædet foran.

8. Toiletsager i zip pose

I håndbagagen må du medbringe én klar pose med op til 100 ml flydende indhold. Tænk dig godt om, hvad du eventuelt kunne få brug for, så du ikke overpakker i din håndbagage. Det kunne f.eks. være håndsprit, vådservietter, lommeletter, en læbepomade, en lille creme, en lille parfume og Panodiler.


Billederne er taget af www.runawaychild.dk