Samsonite kufferter

Hos Samsonite får du ikke kun en praktisk kuffert. Du får også design og kvalitet fra allerøverste hylde. Siden 1910 har Samsonite nemlig været kendt for at skabe slidstærke kufferter, og i dag finder du dem i mange tidløse farver. Ønsker du en god kuffert, er Samsonite derfor et godt valg. Find din favorit her hos Helm.
Viser 40 ud af 129 produkter

Hvem er Samsonite?

Samsonite er et amerikansk mærke, der laver kufferter. Mærket blev grundlagt af Jesse Shwayder tilbage i 1910 i Denver, USA. Dengang var det en eksklusiv fornøjelse at rejse ud i verden. Derfor var mærkets første kuffert så robust, at du kunne stå på den uden at ødelægge kufferten. Siden har Samsonite været kendt for godt håndværk.

Tag trygt på eventyr med en Samsonite-kuffert


En kuffert er uundværlig på rejsen. Den skal både transportere og beskytte dine ejendele. Derfor er det vigtigt, at den er robust, nem at håndtere og så let som muligt. På den måde kan du lettere trække kufferten gennem lufthavnen og samtidig være tryg ved, at den ikke går i stykker under rejsen.

Alt dette er krav, som Samsonite er klar over. Derfor bliver deres mange forskellige modeller både eftertjekket og sikret, så du får absolut topkvalitet. Samsonite ønsker nemlig at skabe kufferter, som er holdbare, funktionelle og samtidig pæne. Med deres fokus på høje sikkerhedsstandarder og funktionel kvalitet får du derfor en kuffert til mange år og mange rejser.

Faktisk tilbyder mærket global garanti. Er uheldet ude, og din kuffert har fået en skade, så er Helm én af de mere end 200 Samsonite-reparationsværksteder på verdensplan. Du kan læse meget mere mulighederne for reparation af din kuffert her.

Vælg mellem bløde og hårde Samsonite-kufferter


Hos Helm har vi et stort udvalg af kufferter fra Samsonite i forskellige materialer, størrelser og farver. Du kan få letvægtskufferter, bløde kufferter og hårde kufferter fra Samsonite. De fleste Samsonite-kufferter er udstyret med en regulerbar trækstang, fire hjul og TSA-lås. Kun enkelte modeller findes uden den populære kodelås og med kun to hjul. Mange af kufferterne fås desuden med en smart udvidelsesfunktion, så du har mulighed for at pakke endnu mere bagage til din rejse.

I det brede sortiment kan du vælge mellem de såkaldte hard case kufferter og de bløde kufferter.

Hårde kufferter


Vil du være sikker på, at din bagage er beskyttet, så bør du vælge en hård kuffert. Hos Samsonite er disse modeller produceret af polycarbonat eller aluminium. Det vil sige, at de kan tåle nogle slag. Med en hård kuffert er dine personlige ejendele altså ekstra beskyttede undervejs på rejsen. Desuden kan du lettere undgå snavs og lugt. Du kan nemlig tørre overfladen af, hvilket er sværere at gøre på en blød kuffert.

Bløde kufferter


Den bløde kuffert er stadig den mest populære type på grund af dens fleksibilitet. Med en blød model kan du nemlig pakke mere indhold ned i kufferten, fordi skallen kan udvides en smule omkring indholdet. Denne type er typisk også lettere end en hård model. Vælger du en blød kuffert fra Samsonite, så er den produceret i polyester, hvilket både gør den slidstærk og vandafvisende.

Uanset om du er til en hård eller blød kuffert fra Samsonite, så er du garanteret god kvalitet og slidstærke materialer. Derudover finder du et væld af andre Samsonite bags – vælg for eksempel en Samsonite rygsæk eller computertaske til weekendturen. Mærket laver også diverse rejsetilbehør. Så behøver du hverken mangle en nakkepude eller halspung.

Find Samsonite-kufferter i alle størrelser


Når du skal på tur, er det sjældent, at du har brug for den samme størrelse kuffert til alle rejser. Derfor tilbyder Samsonite både små, mellem og store størrelser. Så er du forberedt på alle slags rejser.

Den klassiske kuffert findes i kabinestørrelsen 55 cm i højden. Derudover er de mellemstore modeller på 69 cm eller 75 cm høje og de helt store af slagsen er på 81 cm. Enkelte Samsonite-kufferter fås desuden i 67 cm og 78 cm. Der er altså rig mulighed for at finde din næste kuffert hos Samsonite. Uanset hvilken størrelse du skal bruge. Er du i stedet på udkig efter en børnekuffert, kan du se hele udvalget af børnekufferter lige her.

De nye kuffert modeller lanceres ofte som serier. Det vil sige, at du kan købe en kuffert i præcis samme design i tre-fire forskellige størrelser. På den måde kan du nemt skifte til en stor eller lille model, alt efter hvor meget du skal pakke. Er du på udkig efter et kuffertsæt, så kan du med fordel tage et kig på følgende modeller:



Er du i tvivl om, hvilken størrelse kuffert der passer til lige netop dine behov? Tag et kig på vores guide: Den perfekte kuffertstørrelse. Hvis du ikke ved, hvordan du pakker den helt perfekt til din rejse, så har vi også lavet denne pakkeguide.

Hos Samsonite tænker de på miljøet


De seneste år er temaerne ‘bæredygtighed’ og ‘miljø’ blevet et vigtigt kriterie hos mange forbrugere. Det gælder også hos amerikanske Samsonite. Mærket har nemlig fokus på at skabe innovative materialer, som er muligt at genanvende. Fordelen er, at affald kan få nyt liv, mens forbruget af nye materialer bliver mindre.

I produktionen af mærkets nye kufferter kan du blandt andet finde stoffet Recycled, som er fremstillet af 100% genanvendte plastflasker. Nogle af disse bæredygtige modeller finder du også her hos Helm i form af både bløde kufferter og hårde kufferter. De er lavet af blandt andet yoghurtbægre og genbrugte plastflasker. Ønsker du en ny kuffert, som er slidstærk og lavet af genbrugte materialer, så har Samsonite altså flere gode bud.

Hvad er en trolley kuffert fra Samsonite?


En trolleykuffert er en form for bagage, der er designet til nem transport og bekvemmelighed under rejser. Den er normalt lavet af holdbare materialer som en hård eller blød skal, har hjul og et teleskopisk håndtag, der gør det muligt at trække den bag sig i stedet for at bære den.
Trolleykufferter fås i forskellige størrelser og designs for at imødekomme forskellige behov. De mindre størrelser er velegnede som håndbagage, der kan placeres i flyets overhead-lagerrum, mens de større størrelser er velegnede til indtjekning og kan rumme mere bagage.

Den mest almindelige type trolleykuffert er den med fire hjul, der giver mulighed for 360 graders bevægelse, hvilket gør det let at navigere gennem lufthavne, togstationer og hoteller. Denne funktion gør det muligt at skubbe eller trække kufferten sidelæns, opad eller nedad uden at skulle lægge meget fysisk anstrengelse i det.

Uanset om man er en hyppig rejsende eller blot tager på en kort ferie, kan en trolleykuffert være en pålidelig og praktisk rejsekammerat. Den kombinerer funktionalitet, bekvemmelighed og stil for at lette transporten af ens ejendele, uanset hvor rejsen fører en hen. Fra Samsonite finder du et kæmpe udvalg af de såkaldte trolley kufferter, så du er perfekt klædt på til din næste rejse. Husk også at få en rummelig og praktisk toilettaske med på rejsen. Se hele vores udvalg her.

Det store udvalg på Helm.nu


Vi garanterer et stort udvalg af tasker fra populære mærker, så du med garanti kan finde den taske, som passer til dig. Find dine favoritter lige her på siden eller i vores butikker. Vores 12 butikker har nemlig også et kæmpe udvalg af de lækreste bæltetasker. Så er du typen, der godt kan lide at have bæltetasken i hånden og mærke materialet, så står vores skønne kollegaer i alle vores butikker altid klar til at hjælpe dig med at finde din nye bæltetaske.

Har du spørgsmål eller brug for råd og vejledning? Så send os en e-mail på kundeservice@helm.nu eller fang os på tlf. 97 21 23 48.

Er du på jagt efter en taske på udsalg til en virkelig skarp pris? Så kan du se vores tasker på tilbud lige her.

Finder du en ny lækker skindtaske, så husk at denne også gerne skal plejes lidt efter længere tids brug. Her har vi et udvalg af lækre plejeprodukter til alle typer lædermateriale, som du også kan købe i vores butikker. Vi har desuden samlet råd og vejledning til pleje af dine skindtasker i denne guide til læderpleje.

Vi håber, du finder din næste lækre bæltetaske til hverdagen, byturen eller den næste fest lige her hos os.