Når du vælger skoletaske til dit barn, skal du se på, hvor meget skoletasken vejer, hvordan den sidder på ryggen og hvor meget, den kan rumme. Hertil er det en god ide at vælge en skoletaske med bryst- eller hofterem, da hjælper til, at skoletasken sidder korrekt og aflaster skuldrene. Finder du en skoletaske, der er ergonomisk korrekt og med et design, dit barn elsker, så har I de bedste forudsætninger for en god første skoledag.
Til skolestarten for de mindste kan du vælge en
Beckmann skoletaske, en
skoletaske fra Ergobag, en
Jeva skoletaske eller
Lego skoletaske. Til større børn er
Satch et af de mest populære mærker indenfor skoletasker, og vi har også skoletasker til unge fra
Eastpak. Gå på opdagelse i vores udvalg og find den helt rigtige skoletaske til dit barn.
Stort udvalg af ergonomiske skoletasker til børn
Når skolestarten står for døren, og barnet glæder sig til at komme afsted, er det med at finde den helt rigtige skoletaske. Vi har et væld af forskellige skoletasker fra populære mærker, så I sammen kan finde den rette skoletaske.
I kan kigge på de ergonomisk korrekte skoletasker fra Ergobag, som har skoletasker til 0.-2. klasse.
Ergobag skoletasker er udviklet i samarbejde med foreningen IGR - det tyske Institut for sundhed og ergonomi. En forening af personer og organisationer med interesse og ekspertise inden for rygsundhed. Medlemmerne er fysioterapeuter og læger, hvilket har skabt en unik ergonomi og design af skoletasker, så de passer godt på de små rygge. Udover god ergonomi, er taskerne produceret af recycled materialer, som gør dem vandafvisende og slidstærke. Desuden har de regulerbart rygpanel, så de kan tilpasses barnets højde.
Til de mindste børn, har vi også et udvalg af
skoletasker fra Lego med de populære figurer. Her er der heller ikke sparet på god komfort og ergonomi. Blandt andet har Optimo skoletasken fået den ergonomiske certificering "Ergonomisk produkt". Med Lego skoletasker får du altså også optimal støtte og god polstring. Mange mindre børn elsker også de populære motiver, du finder på en
Beckmann skoletaske. Her finder du også udvalgte skoletasker hos os.
Til både små og store børn har vi desuden
Jeva skoletasker, hvor du også får optimal komfort og flot design. En Jeva skoletaske er den foretrukne blandt mange børn og har været det gennem generationer.
Skal du bruge en ergonomisk skoletaske til det større barn, så er
Satch mærket for dig. Satch har skoletasker fra 3. klasse og opefter, som også er udviklet i samarbejde med foreningen IGR. Serierne match, pack og sleek har fra denne forening fået certificeringen "Ergonomisk produkt". Du finder altså skoletasker, hvor ergonomien er godkendt af professionelle fagfolk inden for sundhed. Udover god ergonomi, er taskerne produceret af recycled materialer, som gør dem vandafvisende og slidstærke.
En ergonomisk korrekt skoletaske fra Jeva
Skoletaskerne fra Jeva har mange gode kvaliteter - blandt andet et ergonomisk design med et rygpanel, der er både åndbart og godt polstret. Med tre forskellige rygstøtte-systemer, lav vægt, god vægtfordeling og mange indstillingsmuligheder, er skoletasker fra Jeva anerkendt af ergoterapeuter og fysioterapeuter. Jeva har skoletasker til alle aldre og en skoletaske fra Jeva vil kunne følge barnet i en længere skoleperiode. Du kan se, hvilken model fra Jeva, der passer til hvilket klassetrin herunder:
Finder dit barn den rette skoletaske fra Jeva, så har du mulighed for at matche både taske og tilbehør. Med de fleste skoletasker medfølger der gymnastiktaske og ved nogle også en drikkedunk. Gymnastiktasken er selvfølgelig også godt placeret i forhold til ergonomi, så de mange kilo fordeles korrekt.
En Ergobag skoletaske - en ergonomisk korrekt skoletaske
Vi har også et stort udvalg af skoletasker fra Ergobag til de mindste børn. Deres skoletasker har god ergonomi og flot design, som bygger på deres WOW-faktorer, som du kan læse mere om herunder:
- Ergonomi – Børns helbred skal sættes i fokus og dette gør Ergobag ved hjælp af et funktionelt og ergonomisk design. Det regulerbare rygsystem er med til at aflaste ryggen og den høje bærekomfort giver en behagelig pasform. Skoletasken kan tilpasses dit barns ryg og fordele de mange kilo korrekt, så barnet ikke får skader.
- Bæredygtig – Ergobag anvender tekstiler, der er fremstillet af 100% genanvendte PET-materialer.
- Synlighed – Det gælder om at passe på sine børn i trafikken. Ergobag har forsynet deres skoletasker med masser af reflekser. Reflekserne er anbragt på alle skoletaskens overflader, så den er nem at se i mørke, og barnet er sikret i de mørke vintermåneder.
- Tilpasning – Ergobag sætter pris på individualitet. Derfor har deres skoletasker udskiftelige kletties, så du kan tilpasse din skoletaske. Derudover kan du også tilkøbe matchende skoleudstyr i form af gymnastikpose og penalhus.
Ergobag Basic Prime er en skoletaske, der er perfekt som første skoletaske. Med en skoletaske fra Ergobag har dit barn et væld af muligheder, når det kommer til farver, form og motiv.
Skoletasker til første skoledag: En Lego eller Beckmann skoletaske
Ønsker dit barn en skoletaske med velkendte figurer? Så har vi et udvalg af skoletasker fra Lego, som har mange gode skoletasker til både drenge og piger. Vi har populære skoletasker med velkendte motiver, som dit barn helt sikkert vil elske. Vil dit barn gerne have en matchende gymnastikpose eller
penalhus til sin skoletaske, kan dette også findes fra Lego. En rygsæk fra Lego har desuden polstret rygpanel, justerbare stropper samt brystspænde, så den sidder godt på ryggen.
Også Beckmann er med sine søde motiver og størrelse et populært valg som første skoletaske. Her får du også en godt polstret ryg, og mulighed for et matchende penalhus og gymnastikpose.
Satch - den bedste skoletaske til større børn og unge
Satch har skoletasker til børn og unge fra 10 år og opefter. De populære skoletasker har regulerbar ryg, og kan følge dit barn gennem hele folkeskolen. Skoletaskerne har store rum, og de passer i højden til et barn fra 140 til 180 cm. Fra Satch finder du mange forskellige skoletasker til børn og unge. Så der er gode muligheder for at finde en smart skoletaske til årets skolestart.
Flere skoletasker til de større børn
Skal du købe skoletasker til et større barn eller unge, kan du med fordel vælge en skoletaske fra Eastpak eller
Fjällräven. Her får du en rygsæk, som kan rumme bøger og bærbar computer, som der er brug for på de større klassetrin.
Skoletaskerne har ikke stor fokus på funktioner og ergonomi, som eksempelvis Satch og Ergobag. Dog er barnets komfort stadig i højsædet. De fleste rygsække til unge har polstrede rygpaneler og skulderstropper, og nogle har brystspænde. Tasken skal nemlig stadig være komfortabel for din teenager og kunne holde til den ekstra vægt. Hvilken skoletaske, der er bedst afhænger af, hvilken stil, den unge har.
Udforsk alle vores skoletasker til alle aldre
En skoletaske er ikke nødvendigvis kedelig, bare fordi den er praktisk. Den kan bestemt også være cool at se på. Blandt udvalget af skoletasker finder du motiver, farverige mønstre og velkendte figurer. Måske er der tilmed en model i netop dit barns yndlingsfarve eller med dit barns favoritkarakter? På den måde bliver det lidt sjovere at pakke skoletaske til skolestart. Uanset om dit barn bedst kan lide seje skoletasker med dinosaurer eller farverige enhjørninger, så er der mulighed for at finde skoletasken her. Kig ind i vores mange butikker, hvor vi står klar til at hjælpe jer med at finde den helt rigtige skoletaske.
En skoletaske er ikke bare en rygsæk. Efterhånden har skoletasker mange forskellige funktioner og designs. De fleste tasker har gode rum, så barnet nemt kan inddele sine skolesager og fordele vægten rundt i hele tasken. Mange skoletasker har desuden justerbare stropper, udvendige lommer til småting, en fast bund så den nemt kan sættes til side, reflekser for synlighed og meget mere. Dit barn kan med garanti finde den skoletaske, der er perfekt for dem - med en bestemt type lukning, isolerede rum til madpakken eller en helt bestemt farve. Mulighederne er mange.
De fleste skoletaskemærker har desuden særligt fokus på taskernes vægt. En fyldt taske må nemlig ikke overstige 10-15% af barnets kropsvægt, da dette kan give problemer med ryg og skuldre.
Vil dit barn slet ikke have dinosaurer eller prinsesser på sin skoletaske? Så har vi også mere neutrale modeller – se de stilrene skoletasker fra blandt andet Eastpak, Satch og Fjällräven. De afdæmpede farver gør, at barnet kan bruge tasken i flere år, så længe den stadig passer i størrelsen.
Dit barns skoletaske, skal passe til barnets størrelse
Dit barn går gennem forskellige faser i livet. Fra vuggestue til børnehaven og videre til 0. klasse. Det går stærkt. Gennem barnets faser i livet og færden i skolen, er der jævnligt brug at dit barns skoletaske bliver tilpasset eller udskiftet.
Som dit barn vokser, er det en nødvendighed at skoletasken bliver udskiftet. Det er vigtigt for et barns ryg og holdning, at en skoletaske hverken er for stor eller lille. Hvis du ikke ønsker at skifte en skoletaske ud hvert år, fordi dit barn vokser hurtigt, anbefaler vi, at du vælger en af de skoletasker med regulerbart rygpanel.
Når det er tid til at barnet skal skifte til en større skoletaske, passer det dog som regel også med, at barnet er vokset fra tegneserie motiverne og hellere vil have enkle og smarte skoletasker. For de ældre børn i de større klasser er eleverne ofte vokset ud af den gamle taske, og et nyt skoleår betyder ofte en ny skoletaske. Her spiller funktionalitet en stor rolle, når den nye skoletaske skal vælges. Det er nemlig vigtigt med en computerlomme, så den bærbare computer kan komme med i skole. God rummelighed er også vigtig, når du skal vælge
skoletasker til unge, da der ofte kommer flere bøger til i de højere klassetrin. Med regulerbare skulderremme og brystspænde, sider tasken stadig godt, trods øget vægt.
Sådan pakker du din skoletaske korrekt
Det er ikke ligegyldigt, hvordan du pakker en skoletaske. Den kan hurtig blive tung og ubehagelig at bære, hvis den ikke er pakket korrekt. Samtidig kan tasken gemme på mange hemmeligheder, hvis den ikke bliver ryddet op i – lige fra gamle tegninger til glemte madpakker. For at undgå dette kan du derfor gøre følgende:
Pak kun det nødvendige
Når I skal pakke skoletasken, bør der kun være de ting, der er behov for. Det sikrer mindst mulig vægt og dermed mindre belastning. Er det muligt, kan barnet måske opbevare penalhus og skiftetøj på skolen, så det ikke ligger og fylder i skoletasken.
Sørg for at fordele indholdet
En anden vigtig huskeregel, når I pakker skoletasken, er at fordele vægten korrekt. Er der mange bøger, bør de ligge tættest på ryggen for mest mulig stabilitet. Vælg eventuelt en skoletaske, der kan indstilles, så den sidder tæt på barnets ryg. Husk, at bunden af skoletasken skal sidde på lænden og at den har bryst- samt hofterem.
Skoletasker til både drenge og piger - se vores store udvalg
At finde den helt rigtige skoletaske kan være svært. Justerbare skulderremme er dog en vigtig funktion, så du kan tilpasse rygsækken til barnet. Er skulderremmene brede og polstrede er de mere behagelige. En brystrem og et hoftebælte kan hjælpe med at fordele vægten fra skoletasken, så det tunge læs ikke kun går ud over barnets ryg.
Køber I en skoletaske, der er for stor eller lille, vil den sidde forkert på barnets ryg og i værste fald give rygproblemer. Når barnet vokser fra sin rygsæk, er det vigtigt at skifte til en større model, så stropperne ikke gnaver. En skoletaske med fokus på god ergonomi sikrer en komfortabel hverdag, hvor ryg og nakke ikke overbelastes.
Hos os kan du få god vejledning, så I ender med at få den rigtige skoletaske med hjem. Du kan for læse vores skoletaskeguide, med gode råd til at finde den bedste skoletaske. I guiden får I et indblik i de mange forskellige skoletasker og deres kvaliteter. I kan også kigge forbi vores butikker og få hjælp til at finde den næste skoletaske - og indstille den korrekt.
Når du leder efter den perfekte skoletaske, så kig altid efter funktioner som: opbevaring af elektronik, opbevaring af mad, åbne- og lukkefunktion, synlighed (har tasken de nødvendige reflekser) og ergonomisk støtte.
Får du fat i den forkerte skoletaske til dit barn? Så frygt ikke, vi har en nem og overskuelig
bytte- og returpolitik. Du kan returnere din skoletaske 30 dage efter købet - både i vores butikker eller til webshoppen.
Personliggør din skoletaske med tilbehør
I dag findes der et væld af rygsække og skoletasker i forskellige designs, så der er en til alle børn. Vil du gerne gøre skoletasken unik? Det kan du med en skoletaske fra Ergobag eller Satch.
Fra Ergobag finder du kletties - søde emblemer med motiver, som du nemt kan påsætte tasken med velcro. Sammen med de fine nøgleringe, hangies, får dit barn en unik sammensat taske.
Har du et større barn med en Satch taske, så kan denne gøres unik med swaps - stropper på fronten, der kan udskiftes. Skal tasken være endnu mere unik? Så skal du tage med til vores Spray Days. Her kan dit barn få et helt unikt graffiti motiv malet på sin Satch taske. Spørg i din lokale Helm butik for datoer for Spray Day.
Også en speciel drikkedunk, madkasse eller penalhus er med til at personliggøre skoletasken.
Hold udkig efter en billig skoletaske
Når det kommer til skoletasker til børn, finder du ofte nye motiver hver skoleår. Det betyder ofte, at gamle motiver udgår og bliver nedsat til virkelig skarpe priser. Så ønsker dit barn sig blot en bestemt farve eller motiv, så kan der være virkelig gode penge at spare på sidste års modeller.
Du finder vores udvalg af
nedsatte skoletasker her.
Spørgsmål og svar
Skal en skoletaske indstilles hvert år?
Ja, så længe barnet vokser, skal du være opmærksom på justeringer og indstilling af skoletasken. Sørg for at skulderremme, brystrem og hoftebælte er justeret, så skoletasken sidder behageligt og støtter i lænden, så barnet bærer tunge ting ind mod ryggen. Kan din rygsæk justeres i ryggen, skal dette gøres, når barnet vokser.
Hvornår skifter man skoletaske?
Skoletasken skal skiftes, når den bliver for lille til barnet, så stropperne ikke gnaver. Ofte skiftes skoletasken dog ud, fordi barnet er vokset fra de barnlige motiver.
Hvor stor skal den første skoletaske være?
Hvor stor tasken skal være afhænger af barnets højde og kropstype. Nogle børn har brug for en større taske end andre, selvom de starter på samme klassetrin. Sørg for at måle dit barn, så I finder den rette størrelse taske. Vi anbefaler, at du går ud fra barnets rygmål. Skoletasken skal sidde rigtigt, og derfor skal rygmålet på barnet svare til højden på tasken. Derefter kan du kigge på behov i forhold til, hvor meget der skal være plads til og design. Læs mere om dette i vores
skoletaskeguide.
Hvad er en god skoletaske?
En god skoletaske er ergonomisk og har funktioner, der understøtter dette - såsom polstret rygpanel og skulderremme, regulerbare skulderremme, hoftespænde og brystspænde. Derudover skal du kigge efter gode ruminddelinger og en fast bund på tasken.
Kan man putte en skoletaske i vaskemaskinen?
Nogle skoletasker kan du sagtens vaske i vaskemaskinen, men gør det kun, hvis det er indikeret på taskens vaskemærke! De fleste rygsække er produceret af slidstærke og smudsafvisende materialer, så ofte kan du komme rigtig langt med en våd klud.