1. marts 2023 kan vi fejre 150 år med detailhandel. Forretningen åbnede i marts 1873 på Nørregade i Holstebro. Men faktisk strækker Helms familievirksomhed sig endnu længere tilbage, for allerede i 1812 købte tip-tip-tip-oldefar Henrik Helm den samme matrikel, hvorfra vi driver butik i dag.
Vi - den 8. generation i familievirksomheden Helm - står nu med stafetten og er stolte af at videreføre familiens stolte traditioner og gode værdier i kædens 11 butikker og på webshoppen helm.nu. Vi fejrer jubilæet med et brag af en fest i alle vores butikker samt et jubilæumsmagasin med masser af inspiration til forår/sommer 2023 krydret med historien om Helm gennem tiden. Helms jubilæumsmagasin viser et bredt udvalg af vort sortiment og frister med produkter til både børn og voksne, kvinder og mænd - tasker til skole, job, fritid og rejser. Læs magasinet her.
Her i jubilæumsåret 2023 lancerer vi desuden to unikke jubilæumskollektioner, udviklet i tæt samarbejde med henholdsvis ADAX og Re:Designed. Oplev kollektionerne lige her på siden, i alle vores butikker og inde i magasinet. Tak til alle vore trofaste Helm-kunder og til vore gode faste leverandører. En særlig tak til vores mange dygtige medarbejdere, som hver især er med til at fastholde Helms succes og videreudvikle forretningen. Også en tak til tidligere medarbejdere gennem tiden - I har også været en betydningsfuld del af rejsen.
Vi ser frem til at fejre 150 året for Helm!